Tilmelding
Kun nødvendig, hvor dette står nævnt i annoncen.
Klik her. Husk at have medlemsnummer parat.
Husk mad og drikke til en eller flere pauser undervejs.
Ture indenfor HT-området koster 10 kr. for medlemmer og 20 kr. for gæster.
Ture udenfor HT-området koster 15 kr. for medlemmer og 30 kr. for gæster.
Enkelte ture falder udenfor denne kategori. Her er prisen nævnt under turen.
Lørdag, 4/2: Gribskov NV
Vi går en vintertur i denne kæmpeskov, hvor man kan få et indtryk af, hvordan det meste af Nordsjælland så ud engang. Vi hopper af lokalbanen på Kagerup Station og begiver os ud i skoven, gennem den mørke nåleskov, forbi åbne moser og nøgne løvtræer, for til sidst at slutte samme sted.
Tur: 19-21 km. Fra: Hillerød St. med lokalbanen kl. 8.50 (klip til zone 18). Til: Hillerød St. ca. kl. 15.30. Leder: Martin Brink.
Søndag, 5/2: En vandring i gravhøjelandet – Lejre
På vores vintervandring opsøger vi nogle af de mange gravhøje i Lejre og omegn. Vi vandrer igennem et landskab, som den dag i dag giver os fine antydninger af at være vugge for den danske kultur. Måske kommer der nogle historier til os, mens vi går i dette fortryllende landskab. Tur: Ca. 14 km. Fra: Lejre St. kl. 10.10. Til: Lejre St. ca. kl. 15. Leder: Anna Andersen, 5048 4564.
Lørdag, 11/2: Fra Sorgenfri til Hareskov over Frederiksdal
Fra Sorgenfri går det til Lyngby Åmose, Nybro, Bagsværd Sø til Aldershvile Planteskole, hvor vi luner os i drivhusene. Fra Bagsværd går det rundt langs Bagsværd Sø til Jægerbakken, Sophienholm, Frederiksdal, Hjortholm ved Furesø forbi Store Hulsø, inden vi går gennem Store Hareskov til Hareskov St. Tur: Ca. 15 km. Fra: Sorgenfri St. kl. 10.00. Til: Hareskov St. ca. kl. 15. Leder: Finn T. Sørensen.
Søndag, 12/2: Køge Bugt Strandpark
Vejret kan blive alt muligt fra sne og glat føre til tøsjap. Ved gunstige vejrforhold går vi hele turen, som i en dobbelt sløjfe går gennem den sydvestlige og østlige ende af Strandparken. Ved ugunstigt vejr og føre kan turen forkortes. I hvert fald får vi lejlighed til at se et af de største kunstigt anlagte kystområder ved København med en samlet længde på ca. 7 km. Vi får set kunstmuseet ”Arken” udefra, strandsøer og en enkelt marina. Tur: Ca. 15 km. Fra: Vallensbæk St. kl. 9.33 (afg. Kbh. H kl. 9.14). Til: Samme sted ca. kl. 14.45. Leder: Hans Nipper.
Onsdag, 15/2: Midt i ugen tur – Rundt om Farum Sø
En rigtig vintertur rundt om Farum Sø, på såvel vante som mindre kendte stier. Vi slår også et smut op i Ganløse Ore. Måske skal vi kæmpe lidt med sneen, men der er i hvert fald mulighed for at få nogle flotte udsigter undervejs. Tur: Ca. 13 km. Fra: Farum St. kl. 10.00. Til: Farum St. ca. kl. 14.50. Leder: Tom Hansen.
Lørdag, 18/2: En "rummelig" tur
Mens vi går langs Kalveboderne, prøver vi at forestille os det store rum, hvor planeterne går i ring om solen. Men vi nøjes med at se nogle små kopier sat op med passende afstande på turen gennem Kystagerparken, Lodsparken og Mågeparken. Tur: Ca. 10 km. Fra: Friheden St. kl. 10. Til: Samme sted ca. kl. 14. Leder: Anita Garbers.
Søndag, 19/2: Fjernvandrevejen E6, Espergærde-Fredensborg, etape 2
Vi krydser os gennem ”hegnene” Nyrup, Krogenberg og Danstrup samt langs Esrum Sø gennem Fredensborg Slotshave. Tur: ca. 20 km. Er vejret eller føret rigtig dårligt, kortes turen af. Fra: Espergærde St. kl. 9.00. Til: Fredensborg St. kl. 15.00. Leder: Klaus Falsing, 6126 3046.
Lørdag, 25/2: Furesøen rundt
Vi starter på Holte St. og tager en dejlig lang tur Furesøen rundt. Vi følger søen gennem Vaserne og Nørreskoven og Frederiksdal for at ende på Holte St. igen efter en rask tur på 20 km. Fra: Holte St. kl. 9.00. Til: Holte St. ca. kl. 16. Leder: Nils Jørgensen.
Søndag, 26/2: Hareskoven
Turen går rundt i Store Hareskovs Bakker mellem vintertræerne. Tur: Ca. 10 km. Fra: Hareskov St. kl. 10.00: Til: Samme sted kl. 14.00. Leder: Martin Dimon.
Torsdag, 1/3: På jagt efter ”Onkel Toms Hytte”
Grøn byvandring med lidt fortælling. Vi oplever det markante villakvarter ved Carlsberg og omkring Jesuskirken (kigger ind om muligt). Så Søndermarkens landskab, et flot udsyn over København, Frederiksberg Have og gennem Frederiksberg Hospital til Grøndalsvænge – en charmerende haveby med kønne veje og huse. ”Hytten” – bindingsværkshus kendt fra indkørslen til Søndre Frihavn – møder vi undervejs. Tur: Ca. 10 km. Fra: Valby St. (Mellemtoftevej) kl. 10.00. Til: Grøndal St. ca. kl. 13.00. Leder: Erik Kragh.
Lørdag, 3/3: En tur i grevelige omgivelser
Vi lægger ud langs Greve Strand, til vi når Olsbækken, som vi følger ind i landet. Efter Rævebakken skifter vi til Grevebækken og slutter i Greve Landsby med kirken, gamle gårde og huse. Er lysten til det, kan Greve Museum måske beses. Tur: Ca. 10 km. Fra: Greve St. kl. 10.35. Til: Greve Landsby, bus 600S ca. kl. 15. Leder: Anita Garbers.
Lørdag, 10/3: Fra Hørupvej til Store Havelse
Ved foden af Lindebjerg starter vi turen i Græse Ås floddal. Forbi " Håbet " når vi til
Sigerslevøster. Vi fortsætter til en smuk sø, og snart er vi ved Strølille Møllebro! Herfra følger
vi Havelse Å på en bekvem græssti, før vi drejer ind i landet mod Store Havelse.
Tur: Ca. 15 km. Fra: Farum St. ved bus 308 kl. 8.45 ( klip til zone 94 ). Til: Frederikssund St.
kl. 15.15. ( Hvis du bor nærmere Frederikssund, kan du med fordel tage bus 308 herfra 9.06 ( klip til zone 94), hoppe af ved Hørupvej - stoppested og vente på os der.) Check - som altid - køreplanerne for evt. ændringer! Leder: Ingo Hinz.
Søndag, 11/3: Vinterstemning langs Pøleåen
Denne tur byder på Høbjerg Hegn, Pøleåen, Solbjerg Engsø og måske andre vandede (frosne) oplevelser. Til sidst laver vi en afstikker til Grib skov og via Frederiksborg slot når vi Hillerød. Tur: ca. 18 km. Fra: Helsinge station kl. 10.06 ( Afg. Hillerød 9.50) Til: Hillerød station ca. kl. 16. Leder: Ole Bertelsen.
Lørdag, 17/3: Gribskov vest
Fra Kagerup station går vi rundt om nogle af skovens søer og moser. Vi kigger efter fortidsminder i den vestlige del af skoven og slutter ved Mårum station.
Tur: Ca. 18 km. Fra: Hillerød st. kl. 9.45 (tog mod Tisvildeleje). Til: Mårum st. ca. kl. 15. Leder: Diana Skovgaard (mobil 26200259).
Søndag, 18/3: Kastrup og Amager Strandpark
Hvor langt mon de er kommet med det nye Akvarium? Vi bestiger Udsigtshøjen, passerer Lystbådehavnen og indtager Kastrup Fort. Sandet og vandet udfylder sidste del af turen.
Tur: ca. 10 km. Fra Kastrup metrostation kl. 11. Til: Lergravsparkens metrostation ca. kl. 15. Leder: Anita Garbers.
Onsdag, 21/3: Midt-i-ugen tur fra Hareskovby til Hove
Fra Hareskovby vandrer vi over golfbanen og delvis langs Harrestrup- og Nybølle Å til Ledøje, hvor vi kikker på den spændende kirke. Vi fortsætter forbi et gammelt voldsted til " Landstedet Edelgave ". Igennem gårdens park og på en lille sti når vi Hove.
Tur: Ca. 11 km. Fra: Bagsværd St. ved bus 400 kl.9.55. Tog fra Kbh. H 9.23 ank. Bagsværd 9.48 . (Klip til zone 41). Til: Ballerup St. kl. 15.33. Check - som altid - køreplanerne for evt. ændringer! Leder: Ingo Hinz.
Lørdag, 24/3: Langs Furesøen og gennem Hareskoven - fordybelsestur
Vi går fra Farum Station forbi Furesøbadet og langs med Furesøen. Derfra går vi forbi Store Hulsø til Bagsværd Sø, går rundt om Kobberdammene ind i Bøndernes hegn, krydser Frederiksborgvej og går gennem St. Hareskov til Hareskov St. Vi går udvalgte dele af turen i stilhed sammen, og vi gør ophold udvalgte steder. Her vil du via guidede meditationer kunne fordybe dig i naturen. Medbring madpakke, varmt tøj og siddeunderlag.
Tur: Ca. 10 - 11 km. Fra: Farum st. kl. 10.00. Til: Hareskov st. ca. kl. 14.30. Ledere: Vitha Weitemeyer og Klaus Falsing, 6126 3046 .
Søndag, 25/3: Fjernvandrevejen E6, Fredensborg- Allerød, etape 3
Vi vandrer via Kratbjerg forbi orkidegartneriet gennem Sørup hegn til Grønholdt Vang, igennem Grønholdt landsby forbi rytterskolen. Videre gennem Kirkelte Hegn forbi Store Donse dam i Tokkekøb Hegn til Allerød station.
Tur: ca. 21 km. Fra: Fredensborg St. kl. 10.15. Til: Allerød St. ca. kl. 16. Leder: Klaus Falsing, 6126 3046.
Søndag, 1/4: Søderåsen
Inden træerne springer, skal vi gå det flotteste stykke af Skåneleden gennem Søderåsen Nationalpark. Vi starter i Røstånga og kommer forbi den særprægede Odensjö på vej til Skäralid med naturcenteret. Derfra går vi videre til Kopparhatten og følger senere Dejebäcken m.m. Turen er temmelig kuperet med flotte udsigter, søer og idylliske vandløb – så du skal være godt gående.
Tur: Ca 18 km. Fra: Sjælør st. kl. 8.00. Til: Sjælør st. ca. kl. 19. Pris: 200 kr. incl. bus. Gæster: 250kr. Børn under 14 år halv pris. Tilm.: På internettet (www.dvl-tuk.dk) eller på 4353 0626. Ledere: Nils Jørgensen og Ole Bertelsen.
Fyraftenstur
Tirsdag, 3/4: Fælledparken
Selv om du har været her før, så kom med rundt i alle hjørnerne af de forskellige afdelinger og legepladser. Er tiden og vejret til det, slutter vi med kunst rundt om Rigshospitalet. Fra: Vibenshus Runddel, Fælledparksiden kl. 17. Til: Blegdamsvej v. Tagensvej ca. kl. 19. Leder: Anita Garbers.
Skærtorsdag, 5/4: Klostertur – Antvorskov Kloster
Den tredje i rækken af klostervandringer på Sjælland. Denne gang bliver vi draget af Johanitternes orden som skabte et kloster i Antvorskov ved Slagelse. Historien bag Johaniterne er meget interessant på mange måder. Fra pasning af de mange pilgrimsrejsende til Jerusalem, stedet hvor mange kristne drog til, sygepasning og oprettelser af datidens hospitaler og til tilnavnet ”De kæmpende brødre”.
Turen byder også på en byvandring gennem Slagelses gader, vandring i lystskoven samt Soldatens lod.
Tur: ca. 18 km. Fra Kbh. H kl. 08.30 mod Slagelse st. Til: Slagelse st. ca. kl.15.30. Leder: Anna Andersen, 50484564. Der vil være mulighed for køb af grupperabat billetter.
Langfredag, 6/4: Teglstrup Hegn med mere
Hold fri fra påskefrokosterne og tag med på en smuk tur i Teglstrup Hegn. Mon anemonerne er dukket op? I hvert fald kommer vi forbi adskillige idylliske søer og et par moser. Siden følger vi den gamle kyst, bl.a. forbi Marienlyst Slot, tilbage til Helsingør.
Tur: ca. 20 km. Fra: Helsingør st. ved Hornbæk-Gillelejebanen, afg. Kl. 9.01. Tilsl.: Ålsgårde st. kl. 9.16. Til: Helsingør st. ca. kl. 15.40. Leder: Tom Hansen.
Påskelørdag, 7/4: Tisvilde Hegn
Vi vandrer rundt i Hegnet ad både befæstede veje og små stier. Er vejret flot, vil vi desuden gå et stykke langs stranden. Tur ca. 20 km. Fra Tisvildeleje St. kl. 09.25. Til: Tisvildeleje St. ca. kl. 15.30 Ledere: Vitha Weitemeyer og Klaus Falsing 6126 3046.
Påskesøndag, 8/4: Risby – Porsemosen – Vestskoven
Turen starter i Risby og går ud til Porsemosen i den dejlige natur.Videre gennem Vestskoven retur til Risby.
Tur: 12-14 km. Fra: Krydset Østbakkevej/Ledøjeveji Risby kl. 10.00. (Bus 143). Til: Samme sted ca. kl. 14.00. Ledere: Karin Otterstrøm og Martin Dimon.
2. påskedag, mandag, 9/4: Hyrdehøjskoven og Svogerslev
Fra stationen baner vi os vej gennem det sydlige Roskilde og tager et par runder om Hyrdehøjskovens søer. Andre stier fører os til Svogerslev, forbi kirken og til de grønne områder ved Svogerslev Sø.
Tur: ca. 10 km. Fra Roskilde st. kl. 11. Til: Svogerslev ca. kl. 15 og med bus retur til Roskilde st. Leder: Anita Garbers, tlf. 33 22 37 29.
Fyraftenstur
Tirsdag, 10/4: Gentofte st. til Klampenborg st.
Vi går gennem Bernstorffparken til Hundesømosen. Vi nyder dette stille åndehul og fortsætter igennem Ermelunden til Dyrehaven. Vi slutter ved Klampenborg st.
Tur ca. 8 km. Fra Gentofte St. kl. 17.00. Til Klampenborg St. kl. ca. 19.00. Leder: Klaus Falsing 6126 3046.
Lørdag, 14/4: Sorø
Vi går en tur ud i skovene og naturen syd for Sorø, gennem flotte bøgeskove, den fuglerige Tamose og gennem Suserup skov til Tystrup Sø. Dernæst går vi mod Kongskilde Friluftsgård og tilbage mod Lynge og Sorø station.
Tur: ca. 20-22 km. Fra: Sorø st. kl. 9.15 (afgang kbh. H kl. 8:30). Til: Sorø st. kl. 17.00 (ank. Kbh H 17.49). Leder: Martin Brink.
Søndag, 15/4:Københavns Nordhavn – et område under forvandling
Københavns Nordhavn bliver snart forvandlet. FN bygningen vokser, en ny krydstogtterminal er på vej, 1. etape af byomdannelsen starter nu. Kom med på en spændende vandring, hvor vi bl.a. ser Frihavnen, fiskerhavnen, Utzons huse m.m. Turlederen er også guide for By & Havn.
Tur: Ca. 11 km. Fra : Nordhavn Station kl 13. Til : Nordhavn Station ca. kl. 17- Leder: Ole Bertelsen
Fyraftenstur
Tirsdag, 17/4: Fyraftenstur blandt geometriske former i Ørestad Nord og på Amager Fælled
Vi oplever et af byens nye, spændende kvarterer med universitet, et rundt kollegium (Tietgenskollegiet), DR-byen og meget andet nyt, der krydres med kanaler og grønne områder. Oplev atmosfæren hér efterhånden som tusmørket kommer listende.
Tur: Ca. 8 km. Fra: Islands Brygge Metrostation kl. 17.00. Til: DR-byen/Universitetet Metrostation ca. kl. 19.00. Leder: Erik Kragh.
Onsdag, 18.april: Midt-i-ugen tur til Skåneleden Vitsjö - Ubbhalt
Skåneleden er meget afvekslende på denne strækning. Leden slynger sig op ad Helgeå og går gennem skånsk skov og småsønatur frem til Verum middelalderkirke fra 1200 tallet. En fin og letgået vandresti og hvorfor ikke prøve det på en onsdag - nu hvor foråret trænger sig på.
Tur: ca.16 km. Fra: Sjælør Station kl. 7.15. Tilsl: Helsingør v. Scandlines bil-billetsalg (Færgevej) kl. 8.00. Til: Sjælør st. ca. kl. 19.00. Pris: Medlemmer 200 kr. inkl. bus og færge. Gæster: 250 kr. Børn u. 14 år halv pris. Tilm.: Fra 5/3 på internettet (www.dvl-tuk.dk), evt. til turlederne på tlf. 5614 1419 (Lis) eller 4484 4191 (Steen). Ledere: Lis Kastrup og Steen Svendsen.
Lørdag, 21/4: DVL-maraton
Vi går vores årlige rute på 42,5 km fra Hillerød til Lyngby. En flot forårstur gennem Nordsjællands pragtfulde natur. Vi går i et roligt tempo - det er ingen march på tid. Undervejs om eftermiddagen kan der købes blødt brød m.m. samt varme og kolde drikke. Du behøver ikke at gå hele ruten, da vi flere gange krydser offentlig transport. Medbring mad, drikke og evt. skiftesko/-strømper.
Fra: Hillerød st. kl. 8.00. Til: Lyngby st. ca. kl. 20.00. Pris: Medlemmer 20 kr. ekskl. transport. Gæster: 35 kr. Ledere: Ole Andersen og Gunhild Madsen. Evt. information på tlf. 32 57 92 96.
Lørdag, 21/4: Rundt om Køge By og Ås
Med start fra Ølby station sakser vi os ad stisystemer ( noget asfalt) forbi det flade, runde Køge sygehus, gennem bebyggelser i Ølby området. Forbi Køge vandrehjem og rundt på Køge Ås med Grundtvigs Grav, gennem byen og måske Køge sydstrand inden vi slutter på Køge station sidst på eftermiddagen.
Tur : Ca. 15 km. Fra: Ølby station kl. 10.00 (klip til zone 99) Til : Køge station ca. kl. 16.00. Ledere: Bodil Holt og Gorm Jelstrup.
Søndag, 22/4: Vestegnen på cykel
På denne forårssøndag er der mulighed for en dejlig cykeltur i roligt tempo, forhåbentlig er vejret godt. Vi starter fra Husum st. og kører ad Vestvolden til Hvissinge og videre til Herstedhøje og Ledøje, og derfra hjemad via Pederstrup og Skovlunde. Vi holder et par pauser undervejs og spiser ved vikingelandsbyen i Risby.
Tur: ca.35 km. Fra: Husum st. kl. 10.00. Til: Husum st. ca. kl.14.00. Leder: Jens Kristensen.
Fyraftenstur
Tirsdag, 24/4: Dyrehaven
Vi går et par timer i dette dejlige naturområde, hvor foråret er i fuld gang.
Vi starter kl. 17.00 fra Klampenborg station og slutter samme sted ca. kl. 19.00.
Tur: ca. 8 km. Leder: Martin Brink.
Weekenden 27/4 – 29/4: Telttur på Stevns trampesti
En forårstur med fuld oppakning for at komme i form til sommerens strabadser. Til dette formål har vi valgt Stevns Trampesti, som byder på mange flotte udsigter. Undervejs vil vi overnatte på primitive lejrpladser. Fredag skal vi kun gå et par kilometer. De andre dage vil vandreturene være 12 – 15 km. Lørdag aften vil vi hygge os med fælles madlavning.
Medbring: udstyr til overnatning i telt, samt mad til alle måltider på nær lørdag aften.
Fra: Køge st. 17.40 (Afgang med tog til Rødvig 17.57). Tilsl.: Rødvig kl. 18.30. Til: Køge st. i løbet af søndag eftermiddag (bus fra Strøby). Pris: 75 kr. (Transport for egen regning). Ledere: Gunhild Madsen og Ole Andersen. Tilmelding: senest 11/04 på internettet (www.dvl-tuk.dk) Evt. telefon 32 57 92 96 (bedst mellem 17.00 og 19.00)(Send en mail til gunhild.madsen1@skolekom.dk, hvis du skal låne telt eller trangia, eller hvis du har noget, du gerne vil spørge om).
Lørdag, 28/4:Hedeland, hvorfor?
Hedeland er ingen hede. Navnet er gammelt og angiver snarere en ”skovløs, opdyrket slette”. I dag er Hedeland (www.hedeland.dk) i manges øjne et smukt eksempel på udnyttelse af et grusgravsområde til rekreative formål. Her finder man udover vandrestier en lille jernbane, skibakke, rideskole, vindyrkning, amfiteater, mange dyr og planter – naturgenopretning i Danmark, når det er bedst.
Tur: ca. 15 km. Fra: Hedehusene St. kl. 10.00. Til: samme sted kl. ca. 15.00. Leder: Maiken Holst, 3324 4175, 2041 4475.
Søndag, 29/4: Vestvolden fra Husum til Køge Bugt Strandpark
Vi vandrer på Vestvolden, hvor vi undervejs kan opleve forårets blomster og nogle af Københavns Befæstningsværker. Turen fortsætter fra Avedøre videre ad stranden gennem strandparken. Vi passerer de hyggelige havne i Brøndby og Vallensbæk. Turen slutter ved Ishøj Station. Tur ca. 18 km. Fra: Husum st. på perronen kl. 9.00. Til: Ishøj Station ca. kl. 15. Leder Tove Skands, 2684 9870.
Torsdag, 3/5: Albertslund
Albertslund er grønnere, end du tror! Kom og se det selv. Vi krydser gennem butiks- og boligkvarterer, bestiger Høegsbjerg og går rundt om Tueholmsøen med det rige fugleliv.
Tur: ca. 11 km. Fra: Albertslund st. kl. 11. Til: samme sted ca. kl. 15.30. Leder: Anita Garbers.
St. Bededag, Fredag, 4/5: Kongelunden
Kender du Kringlekjær, Knirkebøgen, Kroneegen, Hestefælled og Længstehøj? Det er nogle af de steder, vi oplever på denne tur rundt i skoven. Vi forsøger også at komme frem til Aflandshage, Amagers sydligste pynt. Tur: ca. 12 km. Fra: Frieslandsvej (bus 33 fra Ørestad st.) på Kongelundsvej kl. 11.05. Til: Søvang, Rønnevej (bus 33 til Ørestad st.) ca. kl. 16.15. Leder: Anita Garbers.
Søndag, 6/5: Fjernvandrevejen E6, Allerød- Farum, etape 4
Ruten går skiftevis gennem skov, krat og åbent land. Vi går forbi Sortemosen, Allerød sø og Kattehalemosen til Sønderskov og Stavnsholt landsby. Vi går et stykke langs Furesøen og slutter ved Farum station. Tur ca. 20 km. Fra: Allerød St. kl 09.45. til: Farum St. kl ca. 15.45. Leder: Klaus Falsing, 6126 3046.
Lørdag, 12/5: Hovs Hallar
Bjäre-halvøen ligger umiddelbart nord for Kullen, og på nordkysten af halvøen, mellem Båstad og Torekov, finder du Hovs Hallar. Det er et utroligt flot område, hvor kysten har eroderet klipperne, så de står næsten som skulpturer i vandkanten. Herudover byder den ret så kuperede rute på flere imponerende udsigter og et langt charmerende stykke strandeng. En lidt anstrengende tur, men besværet værd!
Tur: ca. 18 km. Fra: Sjælør station kl. 8.00. Tilsl.: Helsingør v. Scanlines bil-billetsalg (Færgevej 8). kl. 8.45. Til: Sjælør st. ca. kl. 19. Pris: Medlemmer 200 kr. incl. bus og færge. Gæster: 250 kr. Børn u. 14 år halv pris. Tilm.: Tidligst 10/3 på internettet (www.dvl-tuk.dk), evt. på tlf. 3819 0338 eller 2283 1335. Ledere: Aase Sveistrup og Tom Hansen.