Vandreture   Kredsene   Sommerhuse   Afdelingen   Kontakt   Førstehjælp   Links  


Seniorlauget

Seniorlauget

Arrangerer:
Laugsmøder i Valby medborgerhus.
Kom og vær med Alle er velkomne.
Møderne foregår en torsdag hver måned fra kl. 14.30 til kl. 17.00.

Vandreture i følgende kategorier:
A:  Frisk tempo
B:  Moderat tempo
C:  Museumsbesøg

Kontaktperson: Kirsten Andersen, Korsørgade 32, 2. tv., 2100 København Ø, Tlf. 35 26 51 23.

Turene er inddelt i kategorier: (A) Frisk tempo,
(B) Moderat tempo, (C) Museumsbesøg og lignende.
Turene gennemføres uanset vejrforhold. Medbragt mad og drikke og evt. varm termodrik nydes normalt udendørs. Solidt fodtøj anbefales på alle ture. Deltagelse er på eget ansvar. Tilmelding er kun nødvendig, hvis det er anført.

Turpris: Hvis andet ikke er anført: DVL-medlemmer 10 kr. når turen foregår i HUR-området, ellers 15 kr. Medlemsbevis skal medbringes (f.eks. bagsiden af Fritidsliv med navn og medlemsnr.). Merpris for gæster: 10 kr. Gæster kan deltage i op til 3 ture med DVL. Derefter kræves medlemskab. Transport er for egen regning.

Se også www.dvl.dk under Seniorlaugets ”Hovsa-ture” om evt. ture planlagt efter Fritidslivs redaktionsfrist eller ring til Torben Jørgensen, 3250 0638, mobil 2042 0638.

Søndag, 1/1 2012: Nytårstur gennem byen
En god tradition fortsætter. Livgarden i rød galla passerer Kultorvet ca. kl. 11.25. Inden da får vi en lille en til halsen. Vi følger Livgarden til Amager Torv og går herfra vor egen tur via Kongens Nytorv og Amalienborg og ad omveje til Kongens Have og Kultorvet. Turen og ”en lille én” er gratis. Fra: DVL-huset, Kultorvet 7, kl. 11.15. Til: Samme sted ca. kl. 13.30. De, som har lyst, kan efter turen spise medbragt mad i Dansk Vandrelaugs mødelokale på 4. sal. Kaffe/te med småkager kan købes for 10 kr. Derefter hygger vi os med snak og sange. Slut: Senest kl. 16.30. Ledere: Niels Chr. Frederiksen, 3252 8250, og Britta Kragelund, 4491 2168.

Torsdag, 5/1 2012: På opdagelse i City
Vi krydser Svineryggen, Kødbyen og andre charmerende og finurlige steder. Tur: 5 km. Fra: Nørreport Station (ved billetsalget) kl. 11. Til: Hovedbanegården kl. 13.00-13.30. Leder: Sonja Jørgensen, 2561 1321.

Søndag, 8/1: Rundt om Bagsværd Sø
Vi starter fra Skovbrynet st. og går gennem Hareskoven til Bagsværd Sø, som vi følger hele vejen rundt, vi går et smut ind i Aldershvile Slotspark, og vi ender ved Bagsværd St. Tur: 7-8 km. Fra: Skovbrynet St. kl. 11.00 (A-tog afg. Kbh. H kl. 10.33). Til: Bagsværd St. ca. kl. 13.30. Leder: Anne Merete Palmgren, 4444 2890.

Søndag, 15/1: Bakkehuset, Søndermarken mm. (Frederiksberg 1)
Frederiksberg har meget at byde på, derfor vil denne bydel være emnet for flere ture. På denne tur ser vi bl.a. Bakkehuset, der er et stykke kulturhistorie fra guldalderen. Her boede Kamma og Knud Lyhne Rahbek, og her samledes tidens digtere. Indretningen baserer sig på oplysninger fra samtiden. Entré 30 kr. Tur: 4 km. Fra: Valby St. kl. 11.00. Til: Valby St. kl. 13.30. Leder: Maja Boss Budde, 4466 9925.

Søndag, 22/1: Dyrehaven i vinterstemning
Tag med på en frisk tur i vinterskoven. Årstidens dæmpede farver og dyrene i vinterpels giver denne tur særlige kvaliteter. Vi passerer historiske spor og holder en pause, som passer til vejret. Tur: Ca. 10 km. Fra: Klampenborg Station ved billetautomaten kl. 13.10. Til: Samme sted ca. kl. 16. Leder Mette Kristensen, 3860 6000.

Søndag, 29/1: Nordvest, en overset bydel
København er en by i forvandling, ikke mindst i nordvest-kvarteret er der spændende miljøer: Nyt og gammelt side om side med et alternativt ungdomsmiljø. Alt sammen nabo til den dejlige Utterslev Mose, hvor vinternaturen følger os på vej til stationen. Tur: 5-6 km. Fra: Nørrebro Station (i ventesalen) kl. 11.00. Til: Emdrup Station ca. kl. 13 (bus 21). Leder: Sonja Jørgensen, 2561 1321.

Torsdag, 2/2: Roskilde Domkirke mm.
Kirken er optaget på Unescos liste over bemærkelsesværdige kulturmindesmærker, fra Danmark er desuden kun Jelling og Kronborg på listen. Vi ser kirkerummet og en del af kongegravene (i alt er 39 konger og dronninger begravet her). Vi ser også det nyrenoverede Sankt Andreas Kapel, udsmykket af kunstneren Peter Brandes. Desuden går vi en tur i Roskildes gader. Tur: 4 km. Fra: Høje Tåstrup St. i forhallen kl. 13.30 eller Roskilde St. i ventesalen kl. 14.00. Entré til kirken: 40 kr. Til: Roskilde St. kl. 16.30-17.00. Leder: Britta Kragelund, 4491 2168.

Torsdag, 9/2: Vestvolden og Damhusengen
Vintertur i det dejlige område med en afstikker til den altid hyggelige Krogebjergpark. Tur: 5-6 km. Fra: Husum Station (ved ventesalen) kl. 11. Til: Islev Station ca. kl. 13. Leder: Sonja Jørgensen, 2561 1321.

Søndag, 12/2: Fra Skovbrynet til Søndersø
Vi går gennem Hareskoven og ser, hvad der er interessant. Derefter går turen videre til Søndersø, som vi går rundt om. Vi ender ved Værløse St. Tur: 8-9 km. Fra: Skovbrynet St. kl. 10.00 (A-tog afg. Kbh. H kl. 9.33). Til: Værløse St. ca. kl. 15. Leder: Anne Merete Palmgren, 4444 2890.

Torsdag, 16/2: Frederiksberg 2
Turen går gennem Godthåbsvej-kvarteret. Vi ser bl.a. Hostrups Have, Aksel Møllers Plads, Byggeriets hus og Rolighed. Til sidst går vi gennem Landbohøjskolens Have, der er en dejlig have på alle årstider. Tur: 4-5 km. Fra: Frederiksberg Metro (på gadeplan) kl. 12.00. Til: Samme sted ca. kl. 14. Leder: Maja Boss Budde, 4466 9925.

Tirsdag, 21/2: Frederiksberg 3, rådhuset mm.
I dag drejer det sig om kvarteret omkring Frederiksberg Rådhus, hvor der er meget at se og høre om. Foruden Rådhuset (som vi også ser indvendig) ser vi Møstings Palæ, det nye byggeri med bl.a. Frederiksberg Gymnasium og Allégade med de gamle huse. Tur: 4 km. Fra: Frederiksberg Metro (på gadeplan) kl. 12.00. Til: Samme sted ca. kl. 14. Leder: Maja Boss Budde, 4466 9925.

Tirsdag, 28/2: De Døves Kirke (Frederiksberg 4)
Det er meget specielt at besøge denne kirke, der er over 100 år gammel. En af præsterne vil modtage os og bl.a. fortælle om, hvordan gudstjeneste og salmesang foregår her. Medbragt mad kan spises i kirkens lokaler. Bagefter går vi en tur i området og ser andet interessant. Tur: 4 km. Fra: Frederiksberg Metro (på gadeplan) kl. 10.30. Til: Samme sted ca. kl. 12.30. Leder: Britta Kragelund, 4491 2168.

Lørdag, 3/3: Hirschsprungs Samling
I Stockholmsgade ligger et dejligt museum med god kunst fra 1800-tallet: bl.a. Krøyer, Christen Købke, Anna og Michael Anket. Museet kan i år fejre 100-års jubilæum og har derfor særudstillingen ”Krøyer i internationalt lys”, entré 85-95 kr. Vi går via Nyboder og Kongens Have. Tur: 4 km. Fra: Østerport St. kl. 13.00. Til: Samme sted ca. kl. 15. Leder: Maja Boss Budde, 4466 9925.